Skip to main content

Bryan Adams Tribute

Bryan Adams Tribute – En Rockoplevelse Udover Det Sædvanlige

Bryan Adams Tribute hylder det ikoniske canadiske rockikon med en energi og dedikation, der går lige i hjertet. Med en unik evne til at fange essensen af den tidløse musik og samtidig tilføre et personligt twist, leverer bandet en koncertoplevelse, der oser af autenticitet og rå rockkraft.

Hits, Du Elsker – Fremført Som Aldrig Før
Fra Summer of ’69 og Heaven til Run to You og Everything I Do, præsenterer bandet en perlerække af Bryan Adams’ største hits. Med en dyb respekt for originalerne og en eksplosiv performance bringer de liv til en af verdens mest succesfulde rockkunstneres uforglemmelige katalog.

Forsanger Med X-Faktor
Claus Hassing, kendt fra den danske Eurovision Song Contest og adskillige tv-shows, tager fronten med karisma, talent og en stemme, der får dig til at tro, du står ansigt til ansigt med Bryan Adams selv. Hans passion og scenetække sikrer, at ingen går skuffede hjem.

Et Band, Der Leverer Varerne
Med et hårdtslående og velspillende band i ryggen skaber Bryan Adams Tribute en uforglemmelig rockfest. Deres evne til at fastholde publikums opmærksomhed fra første akkord til sidste ekstranummer er ganske enkelt imponerende.

Europas Favoritter
Efter shows i otte forskellige lande og begejstrede anmeldelser fra både promotorer og publikum står én ting klart:
“DU KAN IKKE KOMME TÆTTERE PÅ DEN ÆGTE VARE END DETTE!”

ABBA GOLD TRIBUTE

I mere end et kvart århundrede har orkesteret markeret sig som den ultimative autoritet inden for hyldest til ABBA’s musik. Etableret tilbage i 1998, har bandet forfinet deres kunst gennem årene og skabt en dyb forbindelse til både ABBA-fans og musikelskere i almindelighed.

Orkestret træder nu ind i et nyt kapitel af deres musikalske rejse ved at omfavne et rendyrket ABBA-koncept. Denne overgang repræsenterer ikke blot en ændring i deres optræden, men en forpligtelse til at levere en forbløffende og autentisk oplevelse af ABBA’s udødelige musik. ABBAGold.dk er et Tribut til ABBA og navnet er valgt ud fra at kunne rammesætte og tydeliggøre konceptet over for fans og arrangører.

I centrum af ABBAGold.dk’s nye vision står et ekstraordinært to timers show, hvor hver eneste tone, rytme og harmoni er omhyggeligt tilpasset for at fange sjælen af ABBA’s originale værker. Gennem en højenergisk optræden ønsker bandet at skabe en uforglemmelig oplevelse, der ikke kun underholder, men også berører hjertet.
Den interaktive dynamik mellem ABBAGold.dk’s medlemmer og publikum er et centralt element i deres show. Bandet opfordrer til aktiv deltagelse og skaber et fællesskab, der bringer musikken til live på en enestående måde.

“Vi spiller ikke kun for jer, vi spiller sammen med jer,” siger bandet og fremhæver dermed deres dedikation til at skabe en deltagende oplevelse for hver enkelt tilskuer. ABBAGold.dk ønsker at forny den velkendte ABBA-magi og fremkalde en nostalgisk bølge af minder hos publikum.

ABBAGold.dk henvender sig til en bred vifte af arrangementer, herunder koncertsteder, firmaevents og festivaler. Med en fast besætning på fem medlemmer, på scenen, har bandet den nødvendige ekspertise til at levere overlegne forestillinger til en alsidig målgruppe.

Bag Om Badehotellet

Jens Jacob Tychsen, også kendt som Hr. Weyse, tager dig med på en forrygende tur bag kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie Badehotellet, der har taget hele Danmark med storm.      

I dette eksklusive musikalske foredrag, viser Jens Jacob fotos, film og fraklip. Det bliver sjovt, musikalsk og ikke mindst super underholdende, når Jens Jacob fortæller om sangene, om samarbejdet med de andre skuespillere, og om hvordan sådan en serie egentlig bliver til.
Du får naturligvis også et genhør med flere af de skønne gamle sange fra serien, som Jens Jacob Tychsen på magisk vis vil fremføre – og desuden fortælle historien om, hvordan de er blevet vakt til live.
På allerbedste og mest charmerende Jens Jacob Tychsen-manér – også kendt som Hr. Weyse i den populære serie – vil du desuden høre, hvordan sådan en serie egentlig bliver til, samarbejdet med de andre skuespillere, dårlige anmeldelser, vind og vejr ved Vesterhavet og meget, meget mere.

Til slut er der mulighed for spørgsmål, samt at deltage i “Den Store Badehotels Quiz”.

P-Floyd In Concert

Med blide og kærlige hænder fortolker P-Floyd den musik, de elsker. Ved konstant at udvikle og udfordre sig selv holder de musikken levende og sparkende, frisk og vital, og med deres storslåede sceneproduktioner inklusive episke lyd- og lysdesign er der helt sikkert en oplevelse ud over det sædvanlige garanteret! Og selvfølgelig gåsehud!

I løbet af deres tyve år som band har P-Floyd spillet udsolgte koncertsale i Sverige og Skandinavien, og de har også ved flere lejligheder fyldt det mytiske megasted Dalhalla. De seneste koncerter i Dalhalla, 2016, gav dem den hæderlige og ansete pris “Årets Live Act” ved Dalecarlia Music Awards.

Der er ingen tvivl om, at P-Floyd udfylder et kæmpe behov blandt dem, der stadig elsker Pink Floyd, og som af naturlige årsager ikke er i stand til at se dem live længere. Med P-Floyd får du fylde og spænding både med hensyn til det visuelle såvel som musikken, og den sande magi og herlighed ved det, der adskiller PFloyd fra andre bands, er, at de bliver ved med at overraske deres publikum med nye og betagende fortolkninger og arrangementer af Pink Floyds udødelige musik, et organisk flow, der normalt forbindes med, hvordan originale bands plejer deres musik, samtidig med at de fastholder og værner om selve sjælen og essensen af ​​den uvurderlige musikskat, der gjorde Pink Floyd til et af de mest succesrige og indflydelsesrige bands. i musikhistorien.

P-Floyd:

Jan Stumsner, Guitar

Hans Lundin, Lead vokal og Guitar

Mats Nilsson, Keyboard og vokal

Håkan Norlin, Keyboard

Peter Holmstedt, bas

Klas Anderhell, Trommer

Thomas Alm – Saxofoner

Marica Lindé – Backing og lead vokal

Therese Heckscher – Backing og lead vokal

Claus Borg Reinholdt – Fortællinger fra Ruslands krig i Ukraine

Hvordan er det at arbejde som korrespondent i et land, som er blevet angrebet af et af verdens største militære magter? Hvordan er situation i skyttegravene for de ukrainske soldater?

Kom tæt på med Claus Borg Reinholdt, som dækker Ukraine-krigen for TV 2. Han har siden 1998 beskæftiget sig med det postsovjetiske område og bl.a. boet i Kazakhstan, Georgien og Rusland af flere omgange.

På foredraget fortæller Claus om nogle af krigens skæbner. Hør blandt andet om Valeriy, som mistede sin kone i et russisk angreb, mens de lugede ukrudt i deres have, og om Olena, der før fuldskalakrigen var restaurantchef og nu arbejder som paramediciner ude i den yderste zone, hvor de ukrainske soldater har øjenkontakt med russerne.

Den erfarne krigskorrespondent åbner også op for, hvordan det er at arbejde i et krigshærget land, hvordan han passer på sig selv og forsøger at finde frem til sandheden i et land ramt af krig. Claus Borg Reinholdt giver også sit bud på den nuværende situation, og hvilken betydning krigen har for både Ukraine og Rusland men også for Danmark og resten af Europa.

Russerne rasler med atomsablen og det kan virke skræmmende, men lige nu er den største fare, at de starter en hybridkrig eller hackerangreb, og hvad gør vi så?

Der vil også være tid til spørgsmål fra publikum.

Tom Buk-Swienty – “Berlin brænder”

Tom Buk-Swientys bog: “Berlin brænder” er skrevet på baggrund af øjenvidne-beretninger af Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten.

De to journalister havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald. De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad. Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere.

Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv.

I indholdet i bogen indgår også en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings private breve, som hidtil har været klausulerede.

Det arktiske topmøde

GEOPOLITISK THRILLER

KLEMT MELLEM ØST OG VEST

Topmødet er sat. 24 afgørende timer i verdenshistorien. Fem politiske ledere. Den danske statsminister, en russisk oligark, den amerikanske ambassadør, den grønlandske selvstyrerformand og en ung grønlandsk aktivist bærer hver sit lands fortid og nutid ind i et mildest talt uforudsigeligt forhandlingsrum. De fremmødte har et døgn til at skabe en holdbar løsning i et rum tykt af skjulte agendaer og uforløste traumer. Det personlige bliver politisk og det politiske personligt. Hvem har magten, og hvem bærer nøglen til fredens dialog?

Verden er i konflikt om land, om ressourcer – om verdens koldeste brændpunkt: Arktis. Klemt mellem øst og vest er Grønland og Arktis centrale brikker i et storpolitisk magtspil. Amerikanerne investerer massivt i området, mens russiske ubåde patruljerer farvandene. De arktiske oprindelige folk markerer sig, og inuits nye magtposition er farvet blodrød af fortidens kolonisering.

MAGTSPILLET I NORD

Kim Leine og Teater freezeProductions slår nu dørene op til magtspillet i nord og inviterer til politisk topmøde mellem USA, Rusland, Danmark og Grønland. Landene har alle territorialkrav i Arktis og vil udnytte de store olieressourcer og skibsruter. Grønland, rigt på mineraler og råstoffer, er strategisk placeret i forhold til både øst og vest. Deres udenrigs- og forsvarspolitik hører til dels stadig under Danmark. Men hvor står Danmark? DET ARKTISKE TOPMØDE er en geopolitisk thriller om kampen i Arktis – kampen om verdensfreden.

HMS Pinafore

I Gilbert & Sullivans operette HMS Pinafore, er kaptajnens datter, Josephine forelsket i den simple sømand Ralph Rackstraw. Josephines far har dog til hensigt, at hun skal gifte sig med admiralen, Sir Joseph Porter. 

Josephine overholder sin fars ønsker i starten, men snart erklærer hun og Ralph deres kærlighed til hinanden og planlægger til sidst at stikke af. Kaptajnen opdager denne plan, men som i mange af Gilbert- og Sullivan-operaerne ændrer en overraskende afsløring tingene dramatisk nær slutningen af historien.

Nu vender Figaros og Den Ny Opera skuden, og i denne nye version har det gamle sejlskib været igennem en større ombygning og er nu på vej ud i verdensrummet som His Majestys Spaceship Pinafore. Gilbert & Sullivans dejlige musik og fjollede handling er selvfølgelig stadig med ombord, og det gælder naturligvis ikke mindst Admiralens vise. Men det hele tilsættes Figaros helt specielle komik og musikalitet. 

Og efter HMS Pinafore har været en tur i Figaros komiske vridemaskine, er der garanti for en både morsom og musikalsk aften i teatret. 

Forestillingens 10 hovedroller, orkester og kor varetages af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Karsten Jansfort og Allan Dahl Hansen. 

Sallys far

Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller.

Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!

De populære bøger SALLYS FAR er udgangspunktet for Louise Schouw Teaters helt nye forestilling med masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke og nyskrevne sange, komponeret af Sigurd Barrett & Eskild Dohn.

Her møder vi Sally, hendes spøjse lillebror, Eddie, hendes ven Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far, som ikke er som andre fædre.

Humoren rammer hele familien, og der bliver masser at grine af og snakke om bagefter.c

1991

MusicalDanmark er tilbage med sin næste hyldestkoncert, 1991 – en hyldest til 90’ernes største musikår. 

Den koncert fuldender nemlig MusicalDanmarks succesfulde trilogi om ”Årtiernes musik”. Det startede tilbage i 2018 med “Time Of My Life” om 80’erne. Anden del “Candle In The Wind” om 70’erne kom i 2022, og nu kommer så tredje del, “1991” om 90’ernes musik. 

1991 var på alle måder et ekstraordinært og bemærkelsesværdigt år. 

Den ikoniske forsanger i Queen, Freddie Mercury døde i slutningen af året, og hans død satte gang i en kæmpe revival af Queens musik, hvilket også sætter sit præg på koncerten. 

Med 1991 får du den musikalske historie om dette bemærkelsesværdige år, fortalt igennem musikken, anekdoter og sjove optrin og historier. Med over 30 af 1991’s største hits fra både Queen, Bryan Adams, George Michael, Elton John, U2, Prince, Metallica, R.E.M. samt Ray Dee Ohh, Dizzy Mizz Lizzy og D.A.D. m.fl. 

På scenen vil de medvirkende sangere og musikere, bl.a. Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Lucas Hoang, Lene Nørrelykke m.fl. give den fuld gas i alle de store sange, så 1991 kan blive en forrygende aften, som både vil berøre og begejstre og uden tvivl ende i den store fællessang.