Skip to main content

 Kandis

7 november 2024
Køb Billet

 KANDIS har i januar måned 2024 fejret deres 35 års Jubilæum med en række koncerter rundt i landet, med stor succes. Dette gentages i oktober og november måned på en række udvalgte koncert steder. Her vil publikum få lejlighed til at høre alle de største KANDIS hits gennem tiden, knyttet sammen med anekdoter og sjove historier fra en fantastisk karriere sunget og fortalt af frontmanden i KANDIS Johnny Hansen, som sammen med resten af KANDIS vil give publikum en forrygende oplevelse.

Det vil være med KANDIS på scenen, som med godt humør og musikalsk præcision vil servere en lang række perle hits, som vi alle kender, lige fra gennembrudshittet ”En Lille Ring Af Guld”, Grand Prix hittet ”Lonnie Fra Berlin” til  ”Det´ Dit Navn” og mange andre hits, som alle har været med i toppen af diverse hitlister gennem de sidste 35 år. Alle sange som er blevet en del af alle danskeres musikalske DNA. 

Af samme årsag er KANDIS også det bedst sælgende orkester herhjemme med flest modtagne Guld og Platin Plader og mange andre flotte hædersbevisninger gennem tiden, som vidner om den kæmpestore popularitet dette helt fantastiske orkester besidder og har.

KANDIS har også gennem hele karrieren været det orkester med den længste tourné, som aldrig har været afbrudt og derfor er KANDIS også med rette blevet kaldt ”Rejsende I Livsglæde”.

Så det bliver et helt overflødighedshorn af gode KANDIS sange, festligt serveret for publikum, som kan glæde sig, når KANDIS indtager scenen til et show af ca. 2 X 50 MIN´s varighed.